klar besked

 

 

 

esben kjærs radio/tv

 

 

 

 

Efter et kort besøg på P1 Debat, kom jeg til Radio 24Syv, som programvært på den vigtige kør-hjem-eftermiddagsflade. Opdraget var at kombinere nyhedsdrive med en personlig, værtsdrevet stil. Mediekommentatoren Paula Larrain kvitterede ved at bruge mig som gennemgående eksempel i en klumme (læs den her) om, hvorfor hun var vild med Radio 24syv:

 

"Lad mig s lå ned på mit yndlingsprogram: Esben Kjær om eftermiddagen. Mine ture hjem fra indre by, København er ganske enkelt blevet for korte – jeg vil altid gerne høre mere. Formen i eftermiddagsfladen er løs, men alligevel struktureret, spørgestilen spontan og alligevel virksom, stilen holdningspræget og alligevel tilforladelig, emnerne dagsgamle, men alligevel interessante. Sammenlagt er det noget af det bedste radio, jeg har hørt. Det meste er live, baseret på lange interviews, og med de fleste journalister ved roret ville det risikere at blive hamrende kedeligt. Men ikke med Esben Kjær. Han er vidende, interesseret, humoristisk og fuldkommen uforfærdet i forhold til ikke bare mediet, men også gæsterne og derfor noget nær perfekt i rollen som vært. Jeg savner på ingen måde den gængse radioskabelon, der er bygget op omkring redigerede indslag af en vis varighed, omkranset af oplæg og nedlæg."

 

 

 

Første udsendelse på P1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min tid på P1 Debat var ikke alene min debut som radiovært, men faktisk også som Tv-vært, da udsendelserne blevet filmet og sendt på DR2. Her er et videoklip fra en debat om, hvorfor danskerne er verdens lykkeligste folk i et land med verdens højeste skatter og verdens dårligste vejr:

 

Verdens lykkeligste?

 

 

Min opgave ved Radio 24syv's start var at skabe en nyhedsdreve Kør-hjem-flade, hvor værten samtidig viste sin personlighed. Jeg var spændt på, om mit farverige skriftlige udtryk lod sig oversætte til radio. Her er et lille sammenklip, der viser, at det gjorde - synes jeg...

 

24syv Eftermiddag-medley

 

 

Radio er en uforudsigelig størrelse. En dag stod tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) pludselig i studiet og sagde, at han skulle være med i programmet. En opliner havde lavet en schedulerings-fejl - men vi halede Helveg ind i studiet. Inspireret af Thornings skattesag og de andre magtmisbrugs-skandaler, der florererede, kastede jeg mig uforberedt ud i et interview med ham om, hvordan magt korrumperer. Det kom der et enormt spændende interview ud af:

 

Niels Helveg om magt

 

 

Bare fordi det er taleradio, behøver det ikke være kedeligt. På 24syv Eftermiddag har vi altid eksperimenteret med formerne. Her er - i den lettere ende - et lystigt, musikask interview med stormagasinet Magasins kommunikationschef om, hvornår julen egentlig starter. Vi ender naturligvis i dame-undertøjsafdelingen...

 

Hvornår starter julen?

 

 

 

Den 3. ting: Værten har iført sig kanin-ører til et

indslag om seksuelt stadig mere krævende kvinder....